spacer.png
spacer.png
APV - ArbejdsPladsVurdering

Alle arbejdspladser skal have udarbejdet en APV (ArbejdsPladsVurdering). Den holder styr på hele arbejdsmiljøet og giver - ikke mindst – en positiv interesse fra medarbejderne. En APV er endda en relativ enkel affære: Ledelse og medarbejdere skal i fællesskab blot svare Ja eller Nej til en række spørgsmål.

bst.dk kan være tovholder under hele processen, og vi har udviklet en systematik, der isolerer handlingspunkterne og gør dem operative på meget kort tid.

Vi kan hjælpe med at styre hele processen gennem de kvalificerede valg, som arbejdspladsen skal tage. Vi kan sidde med ved møder, syne de faktiske forhold, komme med indstillinger til vurdering, foreslå praktiske løsninger, skrive planerne, få dem godkendt af alle involverede parter og kontrollere, at løsningerne bliver gennemført i henhold til aftalernes ordlyd.

bst.dk kan samle arbejdspladsen om forbedring af arbejdsmiljøet
Hele idéen med APV er, at evt. problemer med arbejdsmiljøet bliver identificeret i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, og at planerne til forbedringer udarbejdes i fællesskab.

Ifølge arbejdsmiljøloven skal APV-processen gentages mindst hvert 3. år – eller når der sker ændringer i arbejdsprocesser og arbejdsgange. bst.dk kan holde styr på alle oplysningerne og huske alle parter på opfølgning.

Vi har kort sagt udviklet arbejdet med APV fra et belastende tidsrøveri til en hurtig, enkel og effektiv investering i et bedre arbejdsmiljø.

Vi har udviklet vores APV-system og kan nu tilbyde dette i elektronisk form via Internettet. Klik her for en demo >>

 
spacer.png
spacer.png
spacer.png
Toolmaster.dk CMS Joomla